0 Shares

Veteraners børn får også krigstraumer

Børn af udsendte, danske soldater oplever traumet på egen krop, og det kan blive fatalt for børnenes udvikling.

Søvnløshed, vredesudbrud, angst og indelukkethed. Det er symptomer, som efterhånden bliver nævnt hver gang, Forsvarets veteraner er på dagsordenen. Men de psykiske problemer er ikke kun forbeholdt soldaterne.

Forskning viser, at også soldaternes børn kan få mere end svært ved at klare hverdagen, når far eller mor har været i krig. Krigstraumer kan nemlig vandre fra forælder til barn, og der findes ingen udløbsdato.

“Hvis det er mindre børn, kan det være, at de bliver urene igen, eller det kan være, deres taleudvikling stopper. Nogle bliver mere tilbagetrukne og har ikke lyst til at lege. Spontaniteten og glæden kan være mindre i perioder, og nogle oplever vrede og irritation,” forklarer Vibeke Schmidt, der er chefpsykolog ved Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik (FMLP) under Forsvarskommandoen.

De traumatiserede soldater mister ofte den basale tillid til verden og trækker sig psykisk og socialt tilbage. Det gør det svært for veteranerne at opbygge og vedligeholde relationer.
Og det kan især blive fatalt, hvis soldaten har små børn, forklarer psykolog Susanne Damborg Sørensen, der i 2000 skrev speciale om fænomenet, der i kliniske termer kaldes traumetransmission, ved Århus Universitet.

“Tidligt opståede skader hos et barn er de mest omfattende, fordi menneskets psykiske og følelsesmæssige fundament grundlægges i samspillet mellem det lille barn og dets nære omsorgsgivere,” siger hun.

Ifølge undersøgelser fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er hver syvende soldat, der vender hjem fra krigen i Afghanistan, i risiko for at udvikle psykiske mén.
Formand for Familienetværket, der er udsprunget af Hærens Konstabel- og Korporalforening, Michael T. Jensen ser de samme problemer i nogle af de familier, han er i kontakt med.

“Hvis en soldat er kommet hjem med psykiske problemer og har svært ved at hænge sammen, så er det da klart, at så fungerer soldaten ikke. Og hvis soldaten ikke fungerer, så fungerer familien ikke. Ofte er det børnene, der betaler prisen for, at der er en soldat, der har været udsendt,” siger han.

Faktaboks:

  • Forsvarets tilbud til udsendte soldaters familier:
  • To eller flere pårørendearrangementer på kasernen.
  • Samtalegrupper for børn i alderen 8-17 år
  • Skriftligt materiale, der henvender sig både til forældre, børn, teenagere og til pædagoger og lærere.
  • Krisevagttelefon, hvor både soldaten og de pårørende kan henvende sig.
  • Mulighed for rådgivning både fra socialrådgivere og psykologer både før, under og efter udsendelse.

Skrevet af Rikke Bolander

Leave a comment:

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.

Leave a comment:

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.