Kunden bliver snydt

"Så tror taxametret, at taxaen har kørt længere, end den rent faktisk har, og så bliver kunden snydt," fortæller politiassistent Karsten Køllund fra Københavns Politis færdselsafdeling.

Ifølge Hovedstadens Taxinævns standardtakst koster det 13.30 kroner per kilometer at køre med takster. Det vil sige, at en tur på 10 kilometer skal koste 133 kroner plus diverse gebyrer. Hvis taxaen ruller 50 meter mere per kilometer, end taxametret er 'kalibreret' til, så koster det kunden knap 140 kroner for en tur på 10 kilometer, altså lidt over seks kroner for meget.

Sjusk eller bedrageri

Regnestykket er "ikke skudt helt ved siden af," mener operativ leder af færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi Kenneth Benfeldt.
Her blev fire ud af 21 taxaer afsløret i dækfusk i en tilfældig kontrol i oktober. De fik hver en bøde på 500 kroner og kørselsforbud, indtil de havde justeret taxameter og dæk.

Det kan "bero på enten sjusk eller bedragerisk adfærd," siger færdselsafdelingslederen.
"Ved jævne mellemrum støder vi på taxafirmaer, der har monteret andre dæk på, end de skal. For den enkelte kunde betyder det måske ikke så meget. Men chaufføren, der bevidst snyder og ikke bliver opdaget, kan tjene mange penge på den måde. Og det går ikke. Kunderne skal have det, de betaler for," siger Kenneth Benfeldt.

Kendt i 50 år

Hos brancheorganisationen Dansk Taxi Råd med 800 medlemmer vil formand John Lindbom ikke afvise, at der er enkelte brodne kar i branchen.
Men eftersom en taxa typisk kører mellem 150 og 200 kilometer om dagen, så er det trods alt begrænset, hvor spændende det er bevidst at køre med for små dæk, mener han.

"Du kan stå i en situation, hvor vognmanden eller chaufføren ikke er opmærksom på, hvad dækmanden sætter på. Jeg tror altså ikke, der er nogen, der gider at fuske for fem kroner," siger John Lindbom.

Hos Københavns Politi oplyser færdselsafdelingen, at fænomenet, sjusk eller fusk, har været kendt i op mod 50 år.
Men så må politiet dokumentere omfanget, siger taxiformand, John Lindbom.

"Det ville klæde politiet at dokumentere, hvor mange ud af 4.600 taxier, der er noteret for det denne vinter. Hvis det er et problem, så tager jeg gerne fat i det. Det tror jeg bare ikke, det er," siger John Lindbom.
Ifølge Københavns Politis færdselsafdeling kan der omvendt også meget vel være et antal taxachauffører, der snyder sig selv ved at være for langsomme til at skifte fra vinter- til sommerdæk.

Af Oliver Batchelor

Danskernes favoritis er netop afsløret. Ny undersøgelse fortæller, hvad det is-glade danske publikum har nydt denne sommer. På de tre øverste pladser står der Magnum, og en ellers hårdtslående klassiker har mistet sin podieplads.

Magnum Mandel og Magnum Classic er med stor margin strøget ind på de to første podiepladser i kampen om danskernes favoritis. Tredjepladsen har længe tilhørt den læskende Kung Fu, men nu må den gamle klassiker vinke farvel til top 3 – slået på stregen af et andet familiemedlem fra Frisko, nemlig Magnum Double Caramel. Længere nede på listen over danskernes favoritis, finder man andre Frisko-klassikere, nemlig Københavner Stang på 6. pladsen og Champagne Brus på en 9. plads.

- Inden længe er is mest noget, vi har under skøjterne. Derfor er det fantastisk at kunne se tilbage på en sæson, hvor vi formåede at få så mange is fra iskortet i top 10, siger Jakob Slaatorn Knudsen fra Frisko, som dog er lidt betænkelig ved en gammel klassikers deroute:

- At Kung Fu er droppet ned ad listen, kan godt bekymre mig en smule. Kung Fu røg jo af iskortet kortet i 1998, og det skulle jo nødigt ske igen med mindre det virkelig er det, som danskerne ønsker. Hvis det ikke er ønsket må vi alle sørge for at give klassikeren vores støtte i den kommende tid.

Studerende spiser flest is
Listen over danskernes foretrukne is er resultatet af en undersøgelse udført af Synovate Danmarks Web Panel, der har interviewet 1.702 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15-60 år.

Undersøgelsen viser, at det er de studerende, der oftest står i kø ved isboderne. Således svarer 52 % af de adspurgte studerende i undersøgelsen, at de i perioden har spist is mindst en gang om ugen. Det skal sammenholdes med et gennemsnit på 41 % for alle adspurgte.

Andre interessante resultater i undersøgelsen er bl.a., at marginalt flere mænd end kvinder spiser is ugentligt, og at jo ældre man er, desto færre is spiser man. Derudover er der en tendens til, at jo større husstand, der er tale om, desto oftere bliver der spist is.

Danskernes foretrukne is i procent

1. Magnum Mandel – 14%
2. Magnum Classic – 10%
3. Magnum Double Caramel – 6%
4. Kung Fu – 5%
5. Kæmpe Læske – 5%
6. Københavner Stang – 5%
7. Kæmpe Eskimo – 5%
8. Daim Vaffel – 4%
9. Champagne Brus – 4%
10. Super Flyers – 3%

Læs mere på: www.frisko.dk

Der sker mange nye ting på frimærke-fronten i disse år. Efter mange klager slap vi for at skulle slikke Dronning Margrethe i nakken. Man indførte klister-frimærket.

Nu har man gået skridtet videre og lanceret en frimærke-rulle, hvor du kan hive dronningen op af rullen, når du skal sætte porto på.

Rullerne fås i 100 stk. a 5,50  og kan bestilles på www.postdanmark.dk/netbutik

Rigtigt smart. Må dog håbe at portoen ikke stiger inden, at du får brugt rullen. Ellers skal du have en rulle med portoforhøjelsen ved siden ad.

Det er ikke kun ulovligt, men også farligt. Alligevel taler flere end tidligere i mobiltelefon og sender sms'er, mens de sidder i sadlen. Der er biler at holde øje med, fodgængere, røde lys og andre på cykler og knallert.

Alligevel taler halvdelen af cykel- og knallertfolket i mobiltelefon eller skriver sms'er, mens de drøner derudaf.
Det viser en meningsmåling, som Wilke har lavet for Nyhedsbureauet Newspaq. Og det er ikke bare ulovligt. Det kan faktisk ende med at koste dig langt mere end de 500 kroner i bøde.

"Nu kører jeg selv på cykel. Og jeg synes jo, der er rigeligt at holde øje med. Det er et højt tal, som kan generere nogle ganske grimme ulykker, fordi man glemmer at bremse, når man kører dér og bruger mobiltelefon," siger politiinspektør Allan Nyring, som leder Rigspolitiets Færdselsafdeling, til Nyhedsbureauet Newspaq.

I en lignende undersøgelse fra sidste år var det to ud af fem på cykel og knallert, der ikke lod mobilen ligge i lommen. Nu er det hver anden, nemlig 49 procent.
"Alle bruger mobilen mere alle andre steder. Så det overrasker mig ikke, at man også gør det mere på cykel og knallert," siger Allan Nyring fra Rigspolitiet til Newspaq.
Politiinspektøren har for eksempel set folk køre uden hænder på styret, mens de havde begge hænder på mobiltelefonen i stedet for.

"Så skal der altså ikke ret meget til, før man vælter. En lille sten, et lille hul," siger Allan Nyring.
Heller ikke Søren Troels Berg, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, er overrasket over det nye høje tal.
"Flere og flere gør det. Og det er et urimeligt højt tal. Når man er i trafikken, skal man være opmærksom på trafikken. Man skal ikke foretage sig alle mulige andre ting. Men jeg tror ikke, man er opmærksom på, hvor meget det distraherer én. Og hvor hurtigt, det kan gå galt," siger Søren Troels Berg.

Der findes ingen tal på, hvor mange ulykker, der rent faktisk skyldes mobiltelefoner på de tohjulede. For de fleste har sikkert pakket telefonen væk, eller indrømmer ikke noget, når politi eller ambulance møder op til ulykker, fortæller Søren Troels Berg.

"Ved omkring en tredjedel af alle ulykker er uopmærksomhed en medvirkende faktor. Blandt dem er der med meget stor sandsynlighed en mobiltelefon ind over," vurderer Søren Troels Berg fra Rådet for Sikker Trafik, som også frygter, at flere i fremtiden bruger mobilen på cykel eller knallert.
"Og jeg tror også, der er mange, som slet ikke er klar over, at det er ulovligt," siger han.

For ja, præcis som i bil koster det 500 kroner i bøde at drøne af sted på to hjul, mens du taler i håndholdt mobil.

Fakta:
49 procent, af de som kører på cykel og knallert, svarere, at de bruger deres mobil under kørslen.
51 procent svarede nej til, at de taler eller skriver sms'er, mens de sidder i sadlen.
I Wilkes måling for Nyhedsbureauet Newspaq har 502 repræsentativt udvalgte svaret.

Af Anders Holt

Markant flere danskere skiller sig i øjeblikket af med den gamle bil for at købe en ny. Læs her, hvordan du vedligeholder og gør bilen klar til salg, så du får mest muligt for den.

Efter to år med vigende salg af nye biler, har nybilsalget for alvor fået ekstra hestekræfter. Fra januar til august steg salget af nye personbiler med 35 procent fra 71.795 i 2009 til 96.901 i år, viser tal fra Danske Bilimportører.

Samtidig er brugtvognssalget vokset tilsvarende, lyder meldingerne fra bl.a. BCA Autoauktion i Vejle samt BilZonen i København.

Rekordomsætning to år i træk

”Danskerne har fået mere luft i privatøkonomien. Vi har oplevet en omsætningsrekord i 2009 og 2010, idet vi sælger markant flere brugte biler fra selskaber, der arbejder med leasing, udlejning og finansiering samt herudover en masse biler fra advokater og private danskere. Salget af brugte biler fra erhvervslivet er fra 2008 til 2010 steget med 40 procent. I samme periode er salget af biler fra private danskere vokset 100 procent,” siger Finn Haargaard, direktør i BCA Autoauktion.

Den samme tendens kan man nu også mærke hos BilZonen i København. Efter et fald på 14 procent i perioden marts til august 2010 sammenlignet med året før, er brugtbilssalget nu igen vokset hos BilZonen.

Flere nye og leasede biler sætter gang i salg

Årsagen til at flere biler sættes til salg, hænger sandsynligvis sammen med, at udbuddet af små biler med ESC og andet attraktivt udstyr, er blevet billigere og i øjeblikket købes i stor stil. Endelig leaser flere i dag deres bil, og det betyder, at de skal af med den eksisterende bil.

BilZonen oplyser desuden, at køb og salg mellem private bilejere også er vokset.

Flere private sælger

”Vores analyser viser, at der i det generelle brugtbilsmarked er sket en markant stigning i antallet af private danskere, der forsøger at sælge deres bil selv. Antallet af private bilannoncer er skudt i vejret med 23 procent, mens det gennemsnitlige antal forhandlerannoncer er faldet med 3 procent i samme periode,” siger Peter Højer Jørgensen fra BilZonen.

Bilejere, der overveje at skifte fra brugt til nyt, bør vedligeholde deres bil gennem hele ejerskabet, lyder rådet fra auktionshusene og Applus+ Bilsyn, der hvert år løber over 500.000 biler igennem.

”Ved at syne bilen og pleje den fast sikrer man, at sliddet reduceres til det minimale. På den måde får man det optimale ud af bilen, når den skal sælges videre eller indgå i en byttehandel i forbindelse med købet af en ny bil,” siger Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør hos Applus+ Bilsyn.

Applus+ Bilsyn vurderer, at det voksende salg af brugte biler fortsætter i de kommende år, fordi danskerne har holdt igen med penge til nye biler henover finanskrisen. I forbindelse med det stigende køb og salg mellem private danskere anbefaler han, at en brugtbil altid har fået en brugtbilsattest, inden den sættes til salg.

Få en uafhængig vurdering af bilen

”Brugtbilsattesten fra Applus+ giver en uafhængig vurdering af bilens tilstand her og nu. Det betyder, at køberen præcist ved, hvad han får for pengene, og han f.eks. skal bruge ekstra penge på udbedringer. På samme måde har sælgeren sin troværdighed i behold, da han har dokumentation for bilens kvalitet,” siger Arne Willerslev-Legrand.
 

Læs mere på www.bilsyn.dk

Med Facebook Places kan Facebook se, hvor du er.

Inden længe vil vi også i Danmark begynde at fortælle Facebook hvor vi befinder os.

Det er den uundgåelige konsekvens af Facebooks introduktion af deres lokationsservice Facebook Places.

For virksomheders kommercielle interesse i Facebook rummer denne nye teknologi uanede muligheder, men hvad med for brugerne?

Hvad kan man med Facebook Places

Kort fortalt er Facebook Places muligheden for, at du via din mobiltelefon kan placere dig selv på et kort via telefonens GPS. Grunden til at det er så smart, at man gør det via telefonens Facebook applikation er, at du dermed samtidig fortæller dine Facebook-venner, hvor du befinder dig netop nu – og at du samtidig selv kan finde ud af om nogle af dine venner befinder sig samme sted som dig. Er du eksempelvis til koncert, vil det dermed være utroligt enkelt med nogle få klik at få at vide, om andre af dine venner befinder sig er i nærheden.

Er der ingen risici for brugerne?

Mens Facebook selvfølgelig fokuserer på alle de fordele og muligheder denne nye service fører med sig for deres brugere, skal man ikke være blind for, at en række nye problemstillinger, som mange mennesker i fremtiden vil komme til at skulle tage stilling til. Ingen er naturligvis interesserede i at lade alle venner vide, hvor man befinder sig hele tiden. Hertil skal det siges, at brugerne er 100 % i kontrol med, hvornår man selv vælger at ”tjekke ind” et sted. Du har også kontrol med om det skal være muligt for dine venner at tjekke dig ind sammen med dem, når I eksempelvis er i byen sammen.

Trods disse forholdsregler, bør man alligevel overveje de mulige konsekvenser af en sådan tilladelse, da man her kunne risikere at blive ”tagget” på en stripbar i Prag, hvor man nu ellers havde fortalt kæresten, at man tog dertil for en kulturel oplevelse. Eller man kan blive ”tagget” i byen, når man nu havde fortalt chefen, at man lå syg. Facebook har stillet teknologien til rådighed, og det er selvfølgelig helt op til brugerne at sætte sig ind i den før man tager den i brug for alvor, men det er nok uundgåeligt, at nogle brugere vil få ubehagelige oplevelser, mens vi vender os til dette nye værktøj.

En sikker succes?

Selve tanken om at lade brugere tjekke ind på fysiske steder via en webservice, og dermed dele deres daglige færd med vennerne er ikke helt ny. Tjenester som Foursquare og Gowalla har over det seneste år opnået brugertal på flere millioner. Men med introduktionen af Facebook Places er teknologien henover natten blevet tilgængelig for over 500 mio. mennesker, og hvad vigtigere er: Alle dine venner er der også allerede.

Stort potentiale for virksomheder

Facebook slår udelukkende på, at Places er en ny service til deres brugere. Men man kan sagtens argumentere for, at teknologien i lige så høj grad er udviklet som en indtjeningskilde for Facebook. Nu kan museer, restauranter og andre steder reklamere med, at dine venner besøger dem ofte. Eller du kan se hvor i nattelivet dine venner befinder sig lige nu, og om nogen har opdaget en happy hour et sted. Eller du kan tippe folk i nærheden om at H&M på Fisketorvet lige nu har et godt tilbud på skjorter.

Der vil uden tvivl dukke mange nye anvendelser af Facebook Places op, over de kommende måneder og år. Facebooks ambition med Places er tydeligvis at redefinere vores sociale adfærd på rekordtid, så en afgørende faktor for hvordan vi fremover bruger vores fritid, vil være hvem der befinder sig fysisk i nærheden af os. Og da tjenesten allerede fra fødslen har 500 mio. registrerede brugere, er chancerne for succes store.

Mere info fra Facebook (og illustrationer): http://blog.facebook.com/blog.php?post=418175202130 & http://www.facebook.com/places/

Besøg også: www.komfo.com

De mange oversvømmelser har skabt frygt for smitte med colibakterier

Oversvømmelserne giver colibakterier i badevandet ved strandene, men kommunerne ved ofte ikke, om vandet er forurenet før mange dage efter.

De kraftige regnskyl, som i dag og i weekenden ramte forskellige dele af Danmark, giver store mængder colibakterier i havet langs de danske badestrande.
“Når det regner kraftigt, løber der meget spildevand ud de fleste steder. Spildevandet er fortyndet afføring, og det badevand kan man blive syg af,” siger Mogens Henze, som er professor i spildevand.

Mogens Henze fortæller, at det som regel tager to-tre dage, før badevandet er fri for afføring igen. Men kommunerne aner ofte ikke selv, hvornår der er afføring i deres badevand. Der går nemlig tre dage, fra man har taget en vandprøve, til man får svaret. Det gør prøven ubrugelig i akutte situationer, da det måske lige er i de dage, at colibakterierne er på deres højeste.

“Når man skal vente tre dage på resultatet af antal colibakterier, kan man ikke bruge det til noget i de områder, hvor der er risiko for overløb. Det vil sige i alle byområder og mange landområder,” siger Jan Rasmussen fra Center og Park og Natur i Københavns Kommune til Newspaq.
Og det er ikke godt nok, mener han. Derfor har man her droppet at vente på vandprøverne og bruger i stedet sammen med strandene langs Øresund et avanceret varslingssystem, som med det samme beregner, om der er colibakterier i vandet. Så ved man nemlig præcis, hvornår der kan åbnes og lukkes for badning.

“Men i resten af Danmark, hvor der sker sådan noget akut, kan man ikke sige noget som helst. De tager jo en prøve, og hvis den tre dage efter siger, at der er colibakterier i vandet, så lukker de. Så tager de en ny prøve, og så går der tre dage igen, inden de får et svar. Er svaret positivt, åbner de igen, men så har de jo kun haft lukket i den periode, hvor det har været godt nok,” påpeger Jan Rasmussen.

I Blå Flag Danmark forklarer man, at datoerne for vandprøverne bliver planlagt, før sæsonen går i gang. Det vil sige, før man ved, hvornår der akut er brug for måling.
“Det er i disse tilfælde op til den enkelte kommunes samvittighed, om de vil lukke stranden, mens de venter på svar på prøven,” siger Helen Witt Qvist, national koordinator i Blå Flag Danmark.

Hun synes, at kommunerne skal være opmærksomme på at reagere, selv om resultatet fra vandprøven tager tre dage.
“Nogle kommuner vælger at være forsigtige og skriver et skilt, at folk skal vide, at der er risiko for, at der er e-coli i vandet, fordi der er så meget regn. Så er der andre kommuner, der vælger noget andet. Personligt synes jeg, man i disse situationer skal lave tvivlen komme til gode og advare folk om risiko for e-coli,” siger Helen Witt Qvist.

af Rikke Bjerge Johansen

Sæd fra rødhårede mænd er ikke længere in blandt de 50.000 danske kvinder, som hvert år bliver insemineret

Sædbanken Cryos oplever kæmpe efterspørgsel efter sæd fra blandt andre afrikanske mænd. Derimod dumper køberne sæd fra lave, rødhårede mænd.

Niels og Christian er flittige til at tjene gode lommepenge på at levere sæd til sædbanken Cryos, men er de rødhårede og under 175 centimeter i højden, skal de ikke håbe på kontant belønning for de værdifulde dråber.

Der er simpelthen ikke et tilstrækkeligt marked for rødhåredes sæd.

“Generelt er der ikke den store efterspørgsel efter den nordeuropæiske type internationalt. Vi diskriminerer ikke, men vi har simpelthen allerede nok sæd på lager fra mænd, der er rødhårede. Det er mest i Norden, der er efterspørgsel efter den type,” siger Ole Schou, direktør for Cryos, til Newspaq.

Eftertragtede mænd

Hedder man til gengæld Ali, Njogu eller kommer fra Kina, kan man fylde bankbogen med penge, for Cryos melder om stor efterspørgsel efter sæd fra mænd af afrikansk, asiatisk og mellemøstlig etnicitet.

“Det er svært at få flere donorer, men vi har blandt andet forsøgt at reklamere i Gellerup ved Århus, hvor der bor mange mennesker med forskellig etnicitet. Men vi har alligevel kun omkring ti procent af vores donorer, der er ikke-kaukasiere,” forklarer Ole Schou.

En anden gruppe mænd er også meget eftertragtet.

“Vi har også brug for sæd fra grønlandske mænd, for vi har ikke en eneste grønlandsk donor,” siger han.

Blomstrende marked

Herhjemme oplever Fertilitetsklinikken Sellmer Klinik, der blandt andet arbejder med insemination, at man må skuffe håbefulde kvinder, der ikke kan blive insemineret med blandt andet sæd fra etnisk afrikanske mænd.

“Vi kontaktes af kvinder, der enten er afrikansk gift eller af afrikansk afstamning, men vi kan desværre ikke hjælpe dem, fordi vi simpelthen ikke kan skaffe sæden,” siger indehaver Anette Sellmer til Newspaq.

Hun forklarer desuden, at det er normalt, at kvinder vil have børn, der ligner dem selv. Derfor er det eksempelvis kun kvinder, der selv er rødhårede, som ønsker sæd fra en rødhåret.

Ole Schou peger på, at Afrika er et blomstrende marked for donorsæd, og at der er åbnet mange klinikker på kontinentet, der kan inseminere afrikanske kvinder, som lider af barnløshed.

Også afroamerikanske kvinder efterspørger sæd, og sædbanken har nu åbnet en klinik i New York.

Fakta:

Donorer kan få udbetalt op til 500 kroner pr. sæddonation, men prisen afhænger af kvalitet og volumen.

Siden 1991 er 16.404 kvinder i mere end 60 lande blevet gravide med sæd fra Cryos.

I Danmark bliver omkring 10.000 kvinder insemineret hvert år – enten med donorsæd eller sæd fra deres partner.

Af Anders Lind Jørgensen

Besøg sædbanken Cryos her: dk.cryosinternational.com

Det er ikke alle kolleger som er glade for at du har hunden med på arbejde

Hver tredje af os oplever konflikter og irritation på jobbet, når kollegerne tager kæledyret med på arbejdet, viser ny måling.
En bjæffende hund på kontoret og en kat, der efterlader klumper af sorte hår i arbejdspladsens hyggesofa.
Hver fjerde af os har oplevet, at vores kolleger tager deres kæledyr med på jobbet – og det skaber harme og irritation blandt mange, viser en meningsmåling foretaget af Wilke for Nyhedsbureauet Newspaq.

Næsten tre ud af 10, hvis kolleger har kæledyr med på jobbet, synes, det er “irriterende” eller “overhovedet ikke i orden, fordi arbejdspladsen er for mennesker og ikke dyr”.

Frustrationerne over de medbragte kæledyr skaber da også splid, viser målingen.
Mere end hver tredje af os, der har kolleger, som tager dyr med på jobbet, har oplevet konflikter og snakken i krogene, når kollegaerne inviterer savlende Fido eller den langhåret Sortemis med ind på kontoret.

Konfliktmægler og forfatter til bogen “Mød konflikten – Om konflikter på arbejdspladsen”, Nethe Plenge, kan godt forstå, at firbenede i kontorlandskabet kan være grobund for rynkede øjenbryn og stridigheder på jobbet – og at det kan få konsekvenser.

“Hvis der er uenighed om dyr på jobbet, så får kollegerne en konflikt og en uoverensstemmelse om noget, som faktisk ikke hører arbejdslivet til. Det kan skabe en unødig konflikt, forstyrre arbejdet og kan betyde, at man ikke kan koncentrere sig 100 procent om sin arbejdsindsats,” siger Nethe Plenge til Newspaq. Samtidig kan der opstå mere akutte problemer, når et dyr med pels pludselig tuller rundt ved printeren og på kontoret.

“Man kan risikere at gøre sin kollega syg, hvis han eller hun har pelsdyrallergi. Hvis hunden lægger hundehår rundt omkring, vil man som allergiker kunne opleve snotnæse, kløe i øjnene og astma,” siger pressechef i Astma-Allergi Forbundet Lise Nørgaard til Newspaq og forklarer, at 7,7 procent af danskere over 16 år lider af pelsdyrallergi.
Det er dog langt fra alle, der siger “nej tak til kæledyr” på arbejdspladsen.

Cirka fire ud af 10 siger i Wilke-målingen, at det er “hyggeligt og helt ok”, at mennesket bedste ven eller andre kæledyr følger kollegaen fra 8-16.

Sådan er virkeligheden på magasinet ‘Vi med hund’, hvor flere firbenede er en fast del af kontorinventaret. Det er “deres andet hjem”, fortæller redaktør og dobbelt hundeejer Anette Hvidkjær.

“Lige nu er her en ruhåret hønsehund, en ruhåret gravhund, en eurasier og en cairn-terrier. Det er enormt hyggeligt, og de er kilde til smil. Når du skal spekulere over noget, så har du en hund, du kan ae. Det er lidt terapeutisk,” fortæller hun til Newspaq og understreger, at hundene er meget velopdragne og ikke larmer.

Ifølge Wilke-målingen har cirka 40 procent – eller fire ud af 10 – af de adspurgte et kæledyr.
1.070 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i målingen.

Af Maria Bendix Olsen

LINKS:

“Vi med hund” www.vimedhund.dk

Søvnløshed, vredesudbrud, angst og indelukkethed. Det er symptomer, som efterhånden bliver nævnt hver gang, Forsvarets veteraner er på dagsordenen. Men de psykiske problemer er ikke kun forbeholdt soldaterne.

Forskning viser, at også soldaternes børn kan få mere end svært ved at klare hverdagen, når far eller mor har været i krig. Krigstraumer kan nemlig vandre fra forælder til barn, og der findes ingen udløbsdato.

“Hvis det er mindre børn, kan det være, at de bliver urene igen, eller det kan være, deres taleudvikling stopper. Nogle bliver mere tilbagetrukne og har ikke lyst til at lege. Spontaniteten og glæden kan være mindre i perioder, og nogle oplever vrede og irritation,” forklarer Vibeke Schmidt, der er chefpsykolog ved Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik (FMLP) under Forsvarskommandoen.

De traumatiserede soldater mister ofte den basale tillid til verden og trækker sig psykisk og socialt tilbage. Det gør det svært for veteranerne at opbygge og vedligeholde relationer.
Og det kan især blive fatalt, hvis soldaten har små børn, forklarer psykolog Susanne Damborg Sørensen, der i 2000 skrev speciale om fænomenet, der i kliniske termer kaldes traumetransmission, ved Århus Universitet.

“Tidligt opståede skader hos et barn er de mest omfattende, fordi menneskets psykiske og følelsesmæssige fundament grundlægges i samspillet mellem det lille barn og dets nære omsorgsgivere,” siger hun.

Ifølge undersøgelser fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er hver syvende soldat, der vender hjem fra krigen i Afghanistan, i risiko for at udvikle psykiske mén.
Formand for Familienetværket, der er udsprunget af Hærens Konstabel- og Korporalforening, Michael T. Jensen ser de samme problemer i nogle af de familier, han er i kontakt med.

“Hvis en soldat er kommet hjem med psykiske problemer og har svært ved at hænge sammen, så er det da klart, at så fungerer soldaten ikke. Og hvis soldaten ikke fungerer, så fungerer familien ikke. Ofte er det børnene, der betaler prisen for, at der er en soldat, der har været udsendt,” siger han.

Faktaboks:

• Forsvarets tilbud til udsendte soldaters familier:
• To eller flere pårørendearrangementer på kasernen.
• Samtalegrupper for børn i alderen 8-17 år
• Skriftligt materiale, der henvender sig både til forældre, børn, teenagere og til pædagoger og lærere.
• Krisevagttelefon, hvor både soldaten og de pårørende kan henvende sig.
• Mulighed for rådgivning både fra socialrådgivere og psykologer både før, under og efter udsendelse.

Skrevet af Rikke Bolander